Salgs- og leveringsbetingelser

Booking af en bryllupsfotograf sker ved at udfylde formularen her på hjemmesiden.
Når en booking er foretaget, sender vi en bekræftelse til Jer på, at der er booket en bryllupsfotograf, hvis der er en ledig på den valgte dato. Hvis der ikke er en fotograf ledig, får I et svar, der fortæller dette.

Afbestilling

Når I sender bookingen, accepterer I samtidigt, at I ved efterfølgende aflysning af bryllupsfotografen bliver opkrævet 50% af bookingens beløb inkl. moms.

Levering

Bryllupsfotograferingen er delt op i to leverancer.
1 – Fotograferingsydelsen, som finder sted på den aftalte dato.
2 – Leveringen af selve billederne.
Billederne leveres som beskrevet i bryllupspakkerne her på hjemmesiden, og der tages forbehold for skrive/stavefejl og ændringer til bryllupspakkerne. Billederne leveres ca 3 uger efter fotograferingsdatoen. Dog bestræber vi os på at levere dem hurtigst muligt, og billederne leveres måske derfor hurtigere end de 3 uger.

DVDer og CDer testes af forevigt.dk på markedssvarende udstyr – DVD-afspiller og computer, inden de sendes til Jer. Forevigt.dk kan således ikke holdes ansvarlig for omstændigheder, der gør, at disse ikke afspilles korrekt på kundens udstyr.

Depositum

Der tages intet depositum.

Brug af billederne

  • Som brudepar og bestiller af billederne har I fuld råderet over billederne, fx på Nettet, i avisen, og andre medier, forudsat at der henvises til Forevigt.dk ved billedet.
  • Jf. gældende lovgivning har Forevigt.dk copyrighten på billederne.
  • Forevigt.dk forbeholder os retten til at bruge billederne på hjemmesider, reklamemateriale og sociale medier – medmindre andet er skriftligt aftalt med kunden.