Velkommen til en fotoserie fra Aarøsund badehotel bryllup
Så gik turen til et romantisk Aarøsund badehotel bryllup. Det historiske Aarøsund Badehotel ligger 15 km øst for Haderslevs centrum og 200 m fra Aarøsund Havn. Her havde det flotte brudepar valgt at holde deres bryllup. Vi var de heldige de havde valgt, som deres bryllupsfotografer på den store dag. Aarøsund Badehotel danner hele året rundt rammen om selskaber af alle slags – lige fra mindre til større selskaber. Stedet ligger fantastisk med smuk udsigt over vandet. Kejserstuen er badehotellets restaurant, flot dekoreret med malerier af bl.a Kejser Vilhelm og Hammershus. Sammen med diverse prægtige møbler står endvidere et soaarrangement, hvis tidligere ejer var Karen Blixen.
Vielse på selve Aarøsund badehotel
Brudeparret valgte at selve vielsen også skulle foregå på det skønne Aarøsund badehotel. Salen var smukt dekoreret med smukke blomster og tyl i forskellige farver. Imellem den nærmeste familie og venner sagde brudeparret ja til hinanden og de blev ønsket tillykke med brylluppet efterfølgende på terrassen med havudsigt. Efter lykønskningen og lidt godt til ganen, tog vi brudeparret med i omgivelserne omkring badehotellet og lavede de officielle bryllupsportrætter.
Bryllupsfotografering ved Aarøsund badehotel
Inden brudeparret bookede os som fotografer til deres bryllup, havde vi en god forudgående dialog omkring selve bryllupsfotograferingen ved Aarøsund badehotellet. Da vi jo har været her flere gange før, vidste vi jo hvad vi mener vil være de bedste steder for selve fotograferingen. Aarøsund badehotel byder på alt ligefra billeder ved vand og strand, til en gammel beton bunkers med grafitti og selvfølgelig de historiske og smukke lokaler indenfor på selve Aarøsund badehotel. Salen, flot prydet med store malerier, lysekroner og Victor Borges flygel har plads til ca. 100 – 150 personer. I denne sal, som også har scene og balkon, siges det at H. C. Andersen har ventet på færgen til Assens mangen en gang. Vi elsker at fotografere bryllupper på Aarøsund badehotel, og vi kommer gerne igen, hvis i skal giftes her, eller i nærheden af smukke Haderslev i Jylland.
Aarøsund badehotel, Ved Færgegården 1, 6100 Aarøsund