Et bæredygtigt bryllup i Midt- og Vestjylland

Bæredygtigt bryllup – Vi er et ungt par på 21 år, der er i fuld gang med planlægningen af vores store dag d. 21. august 2021. Vi er begge studerende så både for pengepungen, men mest af alt for miljøet bliver brylluppet bæredygtigt på så mange måder som muligt. Det giver så meget mening at tænke på det, på denne måde.

Med en gæsteliste på knap 100 kommer der hurtigt et par tusinde små ting, der bare skal kasseres efter dagen. Og det giver helt simpelt ikke mening. 

Se flere kreative bryllupsbilleder fra Midtjylland

Bæredygtigt bryllup
Kærlighed ja og amen

bryllupslokationen bliver i gommens barndoms-by

Vi er begge fra Midt- og Vestjylland, men bryllupslokationen bliver i gommens barndoms-by. Både vielsen og receptionen. Udover det, på mange måder, nostalgiske ved denne lokation, er det som en bonus også en smule bæredygtigt. Ved at både vielsen og receptionen er i samme by er der fx ikke (meget) ekstra kørsel i forbindelse med. Kirken vielsen skal finde sted i ejer en stor sentimental værdi hos gommen. Han er både blevet døbt og konfirmeret der – og oveni købet af den samme præst, som senere skal vi os. Gangen op ad kirkegulvet bliver indledt af brudepiger og -svende.

Se flere bryllup og billeder

Brudepigerne er henholdsvis brudens søster, gommens søster samt veninder af bruden. Best man er gommen ældste ven og brudesvendene er gommens venner. Her i kirken bliver også udvekslet vielsesringe, som blev købt hos Guldsmed Helbo. Bruden bærer sin buket op ad kirkegulvet som enten er købt hos en lokal blomsterhandler eller er en tørret (evig) buket, købt eller hjemmetørret.

Skal i holde bryllup i Vestjylland?

Kærlighed, ja og amen
Bæredygtigt bryllup

den store dag

Med godt et år til den store dag har vi mange muligheder for at holde øje med tilbud og finde inspiration, men meget har vi allerede styr på. Bruden har for eksempel fundet sin kjole, brugt vel og mærke. Når tiden kommer, skal kjolen bare rettes til af gommens farmor. Det er ikke noget særlig ved kjolen som sådan, den er smuk, billig (400kr) og bæredygtig. Det sværeste ved brudekjolen, nu hvor den skulle være brugt, var at finde en i den rigtige størrelse. De tilhørende brudesko låner jeg af min søster til dagen og sløret skipper jeg. Hvis der skulle slør til havde jeg klart foretrukket et langt, men kjolen har en virkelig fin detalje på ryggen, som ikke skal dækkes til. Til gommens tøj faldt vi over et godt tilbud hos Jack and Jones – ikke alt er til at finde brugt med begrænset tid.

Feststedet bliver et stort forsamlingshus

Feststedet bliver et stort forsamlingshus i gommens barndomsby. Her er der plads til alle og størstedelen af gæstelisten bor indenfor rimelig afstand. Til festen kommer toastmasteren til at ’styre’ dagens gang. Toastmasteren er en tæt ven af gommen familie og er blevet meget betydningsfuld for os begge. Der vil også lyde dejlige toner af alverdens musikale kunstnere i baggrunden, spillet på et stereoanlæg. På indbydelsen får alle gæster mulighed for at ønske en sang hver. Så har de ingen undskyldning for at blive væk fra dansegulvet. Gæsterne kan også samtale om dekorationerne på bordene, som hver og en er hjemmelavet af upcycled materialer.

bryllupskagen

Til festen skal gæsterne også nyde bryllupskagen, som vi selv har planer om at lave. Både opsat og kagen. Den skal anrettes på en opsats bygget at træstammeskiver i reducerende størrelse. Hvilken slags kage det bliver har vi ikke slået fast endnu. Der vil også være børn til stede, men kun de nærmeste: niecer, nevøer, kusiner og tætte venner af familien.

Det sværeste ved planlægningen er de små valg, der skal foretages. For eksempel farve-valg, dekorationer og lignende. Men vi glæder os! Til at se gæsterne hygge sig, til at smage maden og til at danse til solen står op. Vi glæder os til at sige ja til hinandens selskab – for evigt. 

Netop dette ønsker vi en bryllupsfotograf til. Til at fange de helt særlige øjeblikke vi vil huske for evigt.