Bryllupstraditionerne har vi mange af. I Danmark er der rigtig mange traditioner relateret til et bryllup. Nogle bryllupstraditioner er rigtigt gamle og andre er kommet til siden. Nogle har udviklet sig, mens andre er forblevet det samme. Bryllupstraditioner er en vigtig og hyggelig del af dit bryllup. Her kan du læse alt om bryllupsforberedelserne, kirken, festen, natten og dagen derpå. (Bryllupstraditionerne)
FORLOVELSES & VIELSESRINGE
Det er en gammel tradition at udveksle ringe, som stammer helt tilbage i 1300-tallet. I dag udveksles ringe ved både forlovelse og vielse. Nogle vælger at det kun er pigen der får en ring når der bliver friet, mens andre vælger at begge får en ring. Hvis brudeparret har været ringforlovet, kan de vælge at genbruge disse ringe som vielsesringe eller vælge at få lavet et nyt sæt. Det er reglen, at forlovelsesringen skal sidde på venstre hånd og vielsesringen på højre hånd. (Bryllupstraditionerne)
Den mest brugte årsag er, at forlovelsesringen skal på venstre finger, fordi kærlighedens åre går fra hjertet til venstre ringfingerspids. Vielsesringen placeres på højre finger, da man bruger højre hånd til at aflægge troskabsløftet i kirken med. Vælger man at få helt nye vielsesringe, skal forlovelsesringen altså blive siddende på den venstre hånd. Vielsesringene medbringes til kirken af brudegommen eller hans forlover. (Bryllupstraditionerne)
Læs feedback fra brudepar
BRUDEN
Traditionen tro bærer bruden en hvid brudekjole, som symbolisere renhed. Det sidste sting på kjolen, skal tages på selve bryllupsdagen. Man siger at bruden ikke må sy sin egen brudekjole, da hvert sting hun tager, bliver til en tåre i ægteskabet.
Derudover skal bruden skal bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt. Den lånte genstand må ikke stamme fra en fraskilt kvinde, da det vil bringe ulykke i den kommende bruds ægteskab. Sløret symboliserer renhed og uskyldighed, og bæres som regel kun af kvinder, der bliver gift for første gang. (Bryllupstraditionerne)
BRUDEBUKET
Traditionen siger, at det er brudegommen der skal bestille brudebuketten og levere den til din kommende hustru om morgenen mens hun gør sig klar. Det er dog ikke nogen let opgave, og det ses derfor også at den bestilles af bruden selv eller at det bliver en fælles opgave.
Efter brudevalsen kan bruden vælge at kaste sin brudebuket til festens ugifte piger. Hun stiller sig med ryggen til flokken, og kaster brudebuketten bagover. Ifølge overtro vil den af pigerne, der griber buketten, blive den næste som bliver gift.
I stedet for at kaste buketten, er en anden smuk tradition, at buketten lægges på en nærtstående slægtnings grav. Det skulle ifølge overtroen være lykkebringende. Hvis bruden i stedet vælger at beholde buketten som et minde, må hun ikke sætte den i vand, for det er ensbetydende med, at ægteskabet vil blive kort.
NATTEN TIL BRYLLUPPET
I gamle dage boede bruden hjemme hos sine forældre til hun blev gift. Det er sjældent man ser det i dagens Danmark. I stedet er det tradition at brudeparret sover hver for sig natten inden deres bryllup, og derfor ikke ser hinanden før til vielsen. Ifølge traditionen bringer det uheld, hvis brud og brudgom forlader det samme hus, inden de tager af sted for at blive gift.
VIELSE I KIRKE
Brudegommens ankomst til kirken
Brudgommen ankommer som en af de første til kirken sammen med sin forlover en halv time til tyve minutter før vielsen starter. De byder alle gæsterne velkommen og sætter sig oppe ved alteret i højre side. Brudegommen sidder tættest ved alteret.
Gæsternes ankomst til kirken
Gæsterne ankommer senest et kvarter før højtideligheden begynder, hvor de hurtigt hilser på gommen og indtager deres pladser. Normalt er de første bænke reserveret til nærmeste familie. Traditionelt sidder brudens familie til venstre for alteret og brudegommens familie til højre.
Brudens ankomst til kirken
Som de sidste ankommer bruden til kirken med sin far. Hvis brudens far ikke kan være tilstede denne dag, er det ofte brudens bror eller et andet mandligt familiemedlem, der fører hende op ad kirkegulvet. Når bruden ankommer til kirken har hun ofte også følge af en eller flere brudepiger, der sørger for at kjole, hår etc. sidder som det skal inden vielsen begynder.
Vielsen begynder
Når bruden er klar, begynder orglet at spille bryllupsmarchen og dørene slås op. Alle gæster rejser sig, og bruden føres langsomt op ad gulvet. Bruden går til venstre for hendes ledsager, de holder hinden i armkrog og hendes hånd hviler på hans underarm.
Brudepiger og –svende går ind efter bruden og følger hende op. Hvis brudekjolen har et langt slæb, kan dette løftes af en eller flere brude piger. Nogle vælger også at have en lille brudepige/brudesvend gå forrest med en lille kurv med blomster, som spredes foran bruden. Når bruden når op til alteret, tager brudegommen imod hende og kysser hende på kinden. Bruden og hendes ledsager sætter sig i venstre side, bruden nærmest alteret.
Afslutning af vielse
Brud og brudgom går arm i arm ned gennem kirken til tonerne af bryllupsmarchen efterfulgt af brudepiger og brudesvende. Resterende gæster bliver på deres pladser til brudeparret har nået enden af kirken, herefter følger de efter med dem tættest på alteret først.
Alle gæster går forbi brudeparret på vej ud af kirken og ønsker dem tillykke. Når alle gæsterne af kommet ud af kirken, kaster gæsterne ris efter dem.
BRYLLUPSKØRSEL
Det er tradition at brudeparret kører fra vielsen i en særlig festlig bil. Enten kan man leje en flot gammel veteranbil, limousine eller sportsbil. Det er også blevet moderne med sjove alternativer såsom cykeltaxa, Puch Maxi eller hestevogn.
Det er tradition at bilen der bruges til at gøre brudeparret på deres bryllupsdag er pyntet med silkebånd, flag, balloner, blomster. Mange hænger også dåser efter brudeparrats bil, da man ifølge gammel overtro mente at det skræmmer onde ånder væk. Jo højere lyden fra dåserne er, jo bedre. Man har også brugt at hænge højre sko, da det betød lykke. At smide en gammel sko efter folk, mente man i almindelighed bragte lykke.
BRYLLUPSFESTEN
Bordplan til brylluppet
Traditionen tro sidder brudeparret i midten ved hovebordet så alle gæster kan se dem, gommen har bruden på sin venstre side. Ved siden af brudegommen sidder brudens mor, men gommens far som bordherrer. Ved brudens side sidder brudens far med gommens mor som borddame. Før i tiden var det normalt, at resten af gæsterne blev placeret så tæt familie blev placeret nærmere brudeparret end den øvrige familie og venner. Det er der ikke så mange der bruger i dag.
Talerækkefølge til brylluppet
- Brudeparret byder velkommen og fortæller hvem der er toastmasteren.
- Toastmasteren præsentere sig selv samt aftenens forløb og praktiske informationer
- Brudens far (eller andet nærtstående familiemedlem)
- Brudgommen tale
- Forloveren
- Brudgommens far
- Bruden (frivilligt)
Hvis der er andre, der vil holde tale, gælder rækkefølgen, at jo tættere man er på brudeparret, jo før kommer man til.
Kysseri
En af de lidt nyere traditioner er kysseritualerne. Hvis gæsterne under bryllupsmiddagen slår bestikket mod tallerken er glas, skal brudeparret op på deres stole og kysse hinanden. Ligeledes kan gæsterne trampe i gulvet og brudeparret skal kysse hinanden under bordet.
I tilfælde af at bruden eller gommen forlader middagsbordet, er det tilladt for gæster af det modsatte køn at kysse den del af parret der sidder tilbage. Dvs. når gommen er væk, må alle de mandlige gæster kysse bruden på kinden og omvendt.
Bryllupskage
Bruden skære med gommens hjælp første stykke af bryllupskagen. Det er gammel overtro, at bruden bliver barnløs hvis hun ikke skære det første stykke. Dertil er det vigtigt at alle gæster får et stykke af bryllupskagen, ellers bringer det ulykke for både brudeparret og gæsterne. Brudegommen og bruden tager hver deres kagegaffel med et stykke bryllupskage, og mader hinanden på romantisk vis.
Toppen af kagen gemmes, fryses ned og spises et år efter brylluppet, på brudeparrets første bryllupsdag.
Brudevals
Brudeparret skal danse brudevals inden midnat. Det er typisk wienervals der danses. Danmark er det eneste land i verden, hvor man altid danser brudevals til samme melodi. Brudevalsen er skrevet af Niels W Gade til balletten “Et Folkesagn”, som havde uropførelse i 1854. Når brudevalsen går i gang, tager gæsterne plads i en rundkreds omkring brudeparret. Efter 1-2 minutter, begynder de langsomt at gøre kredsen mindre, for til sidst at omkredse brudeparret helt tæt så de ikke kan bevæge sig mere.
Et stykke af brudens slør
Når kredsen af gæster står helt tæt på brudeparret, griber de kvindelige gæster fat i bruden og river hendes slør i stykker. Jo mere sløret ødelægges, desto mere lukke vil bruden opnå i sit ægteskab. For de kvindelige gæster gælder det om at få et stykke slør med hjem, da dette vil bringe dem held. Ikke alle brude er glade for denne tradition, da de af den ene eller anden grund ønsker at bevare sløret. Nogle frabeder sig derfor dette.
Klip en tå
Mens de kvindelige gæster har travlt med brudes slør, er det tradition, at de mandlige gæster overmander brudgommen og klipper tåen af hans sokker, da han nu er færdig med at gå på frierfødder. Det har været tradition i mange år, og det betyder at det nu er slut med at føjte rundt med andre damer. Det er senere kommet til, at enden af slipset også klippes i samme omgang.
BRYLLUPSNATTEN
I løbet af natten forlader brudeparret festen og mange tager på hotel og sover. Heraf kommer navnet brudesuite. Det er helt normalt, at de ikke er de sidste de sidste der forlader festen. Når brudeparret kommer hjem, skal brudgommen bære sin brud over dørtærsklen. Dørtærsklen er et symbol på den nye verden, der venter hende. Derfor er det meget passende, at brudgommen hjælper hende med at komme sikkert over den.
I gamle dage var bryllupsnatten en stor ting, da ægteskabet her blev fuldbyrdet. Derfor var også vidner tilstede, for at føre tilsyn med, at den fysiske agt blev gennemført og det blev tydeligt hvorvidt bruden var jomfru.
I nogle dele af landet, er det tradition at venner til brudeparret for tilsnusket dig adgang til parrets bolig og lavet både ballade, samt pynter soveværet med rosenblade og andre romantiske udsmykninger.
MORGENGAVE
Morgengaven er en gave der gives den første morgen efter brylluppet. Førhen var det kun bruden, der fik en morgengave, men nu er det normalt at både bruden og brudgommen får en morgengaven. En morgengave bør være en personlig og varig gave, eksempler herpå kan være et ur til gommen og et smykke til bruden. (Bryllupstraditionerne)
Se mere til bryllupsfotograferne her
I gamle dage var morgengaven var en forhåndsaftalt pengesum, som skulle sikre kvinden særeje i det tilfælde, at hun forblev barnløs, og derfor ikke havde juridisk ret til at arve sin mand. (Bryllupstraditionerne)