Da vi møder mange yngre mennesker med passion for fotografering, oplever vi også ofte spørgsmålet: Hvordan bliver jeg bryllupsfotograf? Vi har derfor valgt at lave en komplet guide til hvordan du opfører og agerer, som bryllupsfotograf og hvilke essentielle dele af bryllupsfotografiet du især, skal være opmærksom på, før du tager ansvaret. Ansvaret for fotografering af en af de mest ansvarsfulde fotoopgaver du nogensinde kommer til at stå overfor. Inden du går igang vil jeg anbefale dig at gennemlæse de 50 spørgsmål, der ofte stilles til en bryllupsfotograf, fra diverse brudepar.
Book din bryllupsfotograf i København her
Et bryllup er alvorligt arbejde – der er INGEN anden chance
Inden du kaster dig ud i arbejdet, som bryllupsfotograf, er det essentielt at du er 100% indforstået med at Et bryllup er alvorligt arbejde – der er INGEN anden chance!! Har du styr på din fototeknik, dit kamera og din flash, har du et backup sæt med skulle dit primære kamera stå af (du kan jo ikke bare lige smutte fra brylluppet og hente et nyt). Kan du svare JA til alle disse ting, så er du allerede godt på vej. MEN!
Så lad os sætte scenen: Du er blevet booket til et bryllup allerde for et år siden, du har selvfølgelig kommunikeret regelmæssigt med parret over hele året. Haft et et før-bryllupsmøde eller en telefon samtale hvor i sammen har gennemgået tidslinjen for bryllupsdagen og mange af andre detaljer. Nu er tiden inde, og i morgen er det bryllupsdagen.
Dagen før brylluppet
Herunder har vi opsat en lille tjekliste til dig som bryllupsfotograf dagen inden brylluppet. Det er emner vi selv oplever virker rigtig godt både for brudeparret og for os selv. De fleste fotografer inklusiv undertegnede er naturligt nok nervøse før man skal ud og skyde det første bryllup. Og uanset hvor meget du forbereder dig, så VIL der gå noget galt. Eller du vil opleve du ikke er helt tilfreds med resultatet. Men det er en del af læringsprocessen og den er KUN sund.
Bare du kommer hjem med billeder du kan være bekendt at aflevere til parret, så skal det hele nok gå.
Læs også: Tips til at blive en bedre fotograf til bryllupper
Tjeklisten før brylluppet:
- Skriv til bruden at du er klar til at fotografere den store dag og at du glæder dig for vildt vil at lave nogle flotte bryllupsfotos.
- Løb alt dit udstyr igennem igen igen igen. Sikrer dig alting virker, batterier er opladet, flashkort er klar til brug. Computer er fuld med strøm og diverse backup udstyr også ligger klar skulle uheldet være ude.
- Løb den aftalte plan du lavede med brudeparret eller toastmasteren igennem igen og sikrer dig du har styr på alle adresser og lokationer.
- Tjek din GPS. Sikrer dig du har en ekstra buffer af tid, så trafikken ikke spiller dig et puds på dagen. Tag forbehold for kø etc
- Og sørg selvfølgelig også for din bil er tanket op.
Læs også: Hvilket fotoudstyr bruger man til bryllupsfotografering
Om morgenen på selve bryllupsdagen
Du bør starte dagen med et solidt morgenmåltid. Du ved ikke hvornår du får hverken tiden eller muligheden for at spise igen i løbet af den travle dag. Og er du ligesom mig typen der kan blive lettere vissen hvis blodsukkeret falder, så er det absolut en god idé at gå noget ned. Det er derfor også en god idé at du smører dig et par hurtige klapsammen madder. De kan godt ligge i din bil og du kan så nappe en bid eller 2 mellem de forskellige fotolokationer.
Så løber vi lige vores tjekliste igennem endnu engang:
- Udstyret er pakke sikkert og godt i bilen. Er det et vinterbryllup, ville jeg stille alt udstyret på bagsædet og ikke i bagagerummet.
- Sørg for at alle batterier, kort, opladere etc er med i bilen og ikke står i kontoret og keder sig.
- Dresscode: Kom gerne i klassisk pænt tøj. Men HUSK! Du er på arbejde og skal også kunne bevæge dig i tøjet. Jeg bruger altid sorte cowboybukser og en neutral sort t-shirt hvis det er varmt og en sweatshirt også i neutrale mørke farver uden diverse skrigende logoer på. (glem Bermuda shorts og skrigende farver).
- Få printet aftalen ud mellem dig og brudeparret. Sørg for at alle detaljer er med. Herunder adresser, telefon numre etc.
- Så det bare med at se at komme afsted.
Hvordan bliver jeg bryllupsfotograf? Start i det små og start ærligt. Fortæl om dit niveau og tilbyd at skyde billigt.
Dagen starter i kirken
Der er selvfølgelig også heldagsbryllupper hvor du er med helt fra morgenstunden under bruden og gommens forberedelser, hvor de gør sig klar til den store dag. Jeg vil dog anbefale dig at starte med de mindre opgaver så du får en fornemmelse for hvad det kræver at jobbe, som bryllupsfotograf i Danmark.
Når du ankommer til kirken er det god stil lige at hilse på alle kirkens ansatte. Så er du på god fod med dem fra starten og de har sikkert også nogle gode råd til dig de gerne vil anbefale dig du overholder.
Brug for en dygtig fotograf på Sjælland?
Når du har talt med kirketjener og præst er det på tide at møde gommen og bestman. Fortæl dem du er klar og du glæder dig til at lave flotte billeder af deres store dag. Så går du igang og du starter med nogle gode billeder af gommen sammen med sin bestman et sted i kirken eller udenfor. Derefter laver du lidt stemningsbilleder i og af kirken. Så fotograferer du de mange fine bryllupsgæster når du ankommer til kirken.
Ca. 5-10 minutter før bruden skal ankomme til kirken, skal du være ekstra vågen. Ofte kommer hun lidt for sent, men i nogle tilfælde også ALT for tidligt og det kan stresse lidt hvis man ikke er helt klar på detSå kommer bruden og hun skal selvfølgelig fotograferes inden hun går sin gang op af kirkens gulv. Sørg også for at få et foto af bruden med sin far (hvis det er ham der fører hende op).
Ind i kirken og vær klar
Så skal du efterlade bruden i våbenhuset eller hvor hun er ankommet og gå ind i kirken og vær klar til at fotografere brudens gang op af kirkegulvet mod sin kommende mand. Da disse billeder kan være nogle af de mere bøvlede at lave især fordi bruden bevæger sig og mange danske kirker kan være lidt mørke (lidt lys), skal du holde dig så stille som muligt og sikrer dig billederne bliver skarpe.
Jeg plejer at sætte mig på huk oppe foran den forreste bænkerække, så jeg ikke skygger for gommen og gæsterne (alle vil se den smukke brud).
Når bruden er nået op til sin gom, kan du som regel sætte dig ned bagerst i kirken og afvente at parret giver hinanden ringene på. Det giver et første og fortjent lille hvil. Et hvil før 2 akt skal igang.
Læs også: Brudens forberedelser
Her er en lille liste over det jeg kalder “nøgle skud” ved kirken:
- En af de vigtigste billeder fra dagen er selvfølgelig den hvor bruden går op af kirkegulvet mod sin gom. Og ligeså vigtigt gommens reaktion når han for første gang den dag ser sin kommende brud.
- Lav et vidvinkels foto af hele kirken bagerst i kirken, så man kan se alle gæsterne sidde og kigge mod brudeparret.
- Hvis du må for præsten, gå tæt på brudeparret når de siger deres store JA til hinanden. Også når de lægger vielsesringene på deres fingre. Får du ikke lov til at komme tæt på, så se om du med en telelinse kan fange det samme skud.
- Vær opmærksom på brudeparrets forældre. Fælder de en tåre under vielsen, er det selvfølgelig guld lige at få med også.
- KYSSET! Ja selvfølgelig skal parret kysse og det skal der også tages en masse fotos af. Jeg har desværre i min spæde start ikke stået klar når kysset faldt i kirken, da kan komme spontant og uden advarsel. Så vær klar så snart du har en idé om det kan falde.
- Til sidst skal du fange billeder af brudeparret, der sammen går ud gennem kirken og forbi alle deres gæster og udenfor kirken til lykønskning og riskast.
Lykønskning, riskast og gruppefotos etc
Når den formelle ceremoni er overstået efter alle folkekirkens regeler (læs: sådan foregår et bryllup i folkekirken), er det tid til de mange gæster og familien kan få lov til at ønske parret tillykke med bryllupsdagen og kaste med ris efter parret, som tegn på frugtbarheden mellem dem.
Mange af gæsterne får sikkert også sagt en masse søde ord om hvor flotte parret er på dagen og hvor meget de stråler. Her er bestemt masser af chancer for at fange en masse skønne stemningsbilleder imens de mange gæster får sig bevæget fremad mod parret.
Her anbefaler jeg også du laver nogle bestemte skud:
- Et “overview” foto (gerne med vidvinkel) så man kan se de mange gæster, der står foran parret og ønsker tillykke. Også gerne fra forskellige vinkler så du evn kan få kirken med også. Eller bryllupstransporten etc.
- Masser af closeups af brudeparret der bliver krammet af gæster og familie.
- Skift gerne vinkel, så du ikke står og fotografere alle gæsterne og parret fra samme vinkel.
- Derefter plejer at stå og lure lidt på om, der opstår nogle søde, kærlige øjeblikke man kan få med i kassen også.
Gruppefotos – enten ved kirken eller ved receptionen
Mange brudepar vil rigtig gerne have forskellige gruppefotos af forskellige familier og venner på forskellige billeder. Det skyldes jo især at det er 2 familier, der nu bringes sammen. Men nogle vil også gerne have billeder af familierne på hver side både alene og med den nye familie. Der laves ofte også billeder af bruden med sine veninder og gommen med sine venner.
Nogle vælger også at få taget billeder med den gamle generation (bedsteforældre) og nogle vil også have med børn og fætre og kusiner og ikke mindst brudepiger etc. Dette kan tage tid og det en god idé det er organiseret af feks en toastmaster, så alle ved hvad de skal og du ikke skal bruge din kostbare fototid på at agere bryllupsplanlægger eller lign. Du er først og fremmest hyret, som bryllupsfotograf og det er det du skal koncentrere dig om.
Lokation og de officielle bryllupsportrætter
Nu nærmer vi os essensen af dagen set med en bryllupsfotografs øjne. Det er her du, som fotograf kan få lov til at slippe din kreativitet løs og fange så mange spændende bryllupsbilleder som muligt. Benyt dig gerne af både vidvinkel og portrætobjektivet.
Få billeder af parret langt fra hvor du bruger lokationen til sin fulde udnyttelse og gå efterfølgende tæt på parret og få en masse intime closeup billeder af dem. Sørg også for at fange disse billeder:
- Detaljebilleder af brudekjolen, vielsesringene og brudebuketten og andre detaljer du mener bør med i den endelige fotodokumentar du skal aflevere til parret efterfølgende.
- Benyt lokationen til sin fulde. Sørg for du kommer omkring og ikke bare står det samme sted og skyder løs.
- Sørg for at guide parret så godt som muligt. Husk på! De er som regel ikke fotomodeller og kender ikke til poseringer og opstillinger, andet end hvad du fortæller dem.
- Få aktiveret parret. Lad dem gå lidt rundt, lad gommen løfte bruden, bed dem kysse, holde i hånd, danse osv. Jo mere de er aktiv involveret i optagelserne, des mere er det deres billeder og jo flere forskellige billeder får de ud af det.
- Glem ikke tiden. Parret skal når mange andre ting end bryllupsbillederne.
- Er der tid til det, så skift til en lokation mere. Det giver større adspredelse i billedserien.
- Glem heller ikke billeder af parret ved bryllupsbilen.
Reception og skæring af bryllupskage
Når de officielle bryllupsportrætter er sikret på flashkortet i kameraet går turen som regel videre mod Reception og skæring af bryllupskage. Det er som regel her man kan begynde at slappe mere af, som bryllupsfotograf.
Det hårdeste er overstået og har du fået noget fornuftigt med dig fra både kirken og portrætterne er du ret godt på vej til at gøre et brudepar både glade og tilfredse. Ved selve bryllupsreceptionen vil jeg altid lave billeder af:
- Masser af billeder af gæsterne der sidder og hygger.
- Fang bruden og gommen hver for sig, mens de går rundt og taler med deres gæster og skåler.
- VIGTIGT! Fang forskellige billeder af parret mens de skærer bryllupskagen for. Gerne fra så mange vinkler, som muligt og selvfølgelig også reaktioner fra familie og venner mens de står omkring bordet med kagen.
- Gå bagefter ind i festsalen og lav nogle detaljebilleder af bordpynt og bordopdækning. Blomster, glas, dekorationer etc.
- Ta også nogle billeder af selve feststedet udenfor og indenfor. Jo flere detaljer des bedre.
- Lav også det store “kongebillede”. Det store gruppefoto med brudeparret og alle gæsterne samlet på ét stort foto.
Tillykke !! Du klarede det vi kalder en halvdagsfotografering!
Aflevering af billederne
Det er meget forskelligt fra fotograf til fotograf hvor lang tid den enkelte bruger på at billedbehandle billederne fra brylluppet. Vi har vores F.A.Q fint beskrevet vores leveringstider og hvordan brudeparret kan forvente at få billederne leveret (digitale filer, print, fotobog etc). Vi har også lavet nogle salgs og leveringsbetingelser, der både skal sikre vores egen forretning og selvfølgelig også brudeparret.
Det var det! Håber du kunne bruge det til noget! Hvis JA! Så del da gerne vores indlæg på de sociale medier eller lav et link fra din hjemmeside. På forhånd tak!