Find inspiration til brylluppet – Så er bryllups DIY`en gået så småt i gang med prøver på forskellige firnurligheder. I må hellere end gerne kommentere og komme med forslag 🙂 I dag er jeg begyndt på min blomsterkuppel, men er kun nået halvvejs (der skal bruges meget papir) disse er lavet i en sart lyserød, og lys støvet grøn. Hvis i ikke kender til Pinterest er det en fantastisk inspirationskilde til alt muligt og blandt andet et af mine ynglingssteder at lede efter skønne ting til brylluppet. Her er en lille liste af noget af det jeg tænker kunne være skønt at lade sig inspirere af, skal nok følge op med hvordan mine DIY kommer til at se ud efter inspirationen herfra.
Find inspiration til brylluppet på Pinterest
Pyha er det kun mig der bliver helt ør af al den inspiration og muligheder for kjole, blomster, kirke og alt alt det andet
Jeg har siddet her til formiddag og gransket internettet for inspiration og sågar været ude at gå for at besøge den lokale kirke og kan da på ingen måde vælge. ALT er jo flot, sejt, spændende og helt aldeles fantastisk romantisk. Men hvordan skal jeg vælge ???? Hvordan valgte I at det skulle være lige sådan jeres bryllup skulle være, se ud og foregå HJÆLP……
Den foreløbige plan er; at vi enten skal vies i den kirke jeg er døbt i Høje Tåstrup kirke hvor vi bor nu. Herefter ønsker vi at holde en eller anden form for reception for alle hvorefter vi vil holde fest på mit arbejde som er en folkeskole med gode lokaler. (Det kræver dog en god del oppyntning for at blive romantisk men med en masse inspiration og DIY så skal det nok blive fint) – Jeg skal jo bare have valgt hvad jeg skal gå i gang med, så det ikke bare bliver en stor rodebutik af alt hvad jeg finder af lækre ting og sager.
prinsesse for en dag
Så fik jeg oprettet en blog. Har aldrig blogget før, men glæder mig til at komme i gang med at dele planlægningen og mit kommende bryllup med jer skønne B2B og andre som drømmer om at være prinsesse for en dag.
Jeg, ligesom mange af jer, drømmer om det fantastiske eventyrbryllup! Desværre er penge små og der skal prioriteres over alle de små detaljer til brylluppet for at holde omkostningerne nede.
Jeg tænker, at vi ikke er de eneste, som drømmer om et bryllup men som måske ikke lige har 100.000 kr. til at bruge på én dag. Jeg vil derfor forsøge at arrangere vores bryllup til max 50.000 kr. for 60-65 gæster men stadig med sans for detaljer.
Læs flere artikler: